Udstillerinfo

Roskildes store julemarked med nisser, julepynt, alt godt til ganen, sjov for børnene, og 150 stande medkunsthåndværk, boliginteriør, beklædning, smykker og meget mere. 

Om dette års julemarked
Vi har nu åbnet for booking af stande til Roskildes Julemarked 2024.

I 2024 har vi plads til 40 mindre stande i Hal 7, som vil have adgang fra Hal 9 gennem Ragnarock samt udefra. På pladsen udenfor Hal 7 forsøges der ligeledes med et juletorv med hytter. Endvidere har vi valgt at udvide åbningstiden.

Hvad:
Julemarked med nisser, julepynt, kunsthåndværk, boliginteriør, beklædning, smykker og meget mere. Totaloplevelse i Roskildes nye eksperimenterende urbane bydel.

Hvor:
Musicon – Hal 9 og Hal 7, Lydmuren 6, 4000 Roskilde. 2 store rå betonhaller, der kan rumme 170 stande.

Hvornår:
Weekenderne 7-8. og 14-15. december 2024. Lørdage kl. 10-17 og søndage 10-17. Det vil være muligt at stille op i hallen fredag i tidsrummet kl. 9-18 og igen lørdag fra kl. 7.

Koncept:
Fokus på både hobbykreatører og professionelle udstillere.

Søjlepladsen udenfor vil i år blive udvidet og fyldt med foodtrucks, flere julehytter samt sjov for børnene. Samtidig vil der være masser af andre juleaktiviteter i bydelen. Baseret på tallene fra 2023 er forventningen, at Roskilde Julemarked igen i 2023 bliver det største og mest velbesøgte julemarked i Roskilde og omegn.

I 2023 besøgte 27.269 Musicon Julemarked

Kundemålgruppe:
Kundemålgruppen er alle aldersgrupper fra Roskilde, oplandskommunerne og hovedstadsområdet. Der er fri entré, hvilket skal sikre et stort publikumsflow.

Booking af stand:
Er du interesseret i en stand, skal du sende os en mail til info@pse-musicon.dk med en kort beskrivelse af dine produkter/koncept og tilhørende produktbilleder.

STANDE I HAL 7 og 9

Typer af stande:
Hal 9 og Hal 7 vil i forbindelse med julemarkedet blive inddelt i stande svarende til ovenstående tegning.

De røde stande etableres langs hallens vægge og i hallens midte. 18 stande placeres som en ø, hvor standene står ryg mod ryg. Der er ikke bagvæg og ikke sidevægge. De røde stande måler 5,40 m2 (3 meter i bredden og 1,8 meter i dybden).

De blå stande placeres langs hallens ydervægge. Væggene er af beton, men med mulighed for ophæng i eksisterende kroge, skruer mv. De blå stande måler 7,5 m2 (3 meter i bredden og 2,5 meter i dybden). Tillæg for hjørnestande.

De grønne stande etableres i hallens midte, hvor et byggepladshegn udgør bagvæggen. Ligeledes med mulighed for ophæng. 6 stande placeres som en ø, hvor standene står ryg mod ryg. Der er bagvæg, men ikke sidevægge. De grønne stande måler 7 m2 (3,5 meter i bredden og 2 meter i dybden). Tillæg for hjørnestande.

Det er endvidere muligt at bestille større stande. Hvis ønsket eksempelvis er en lang smal stand, vil det være muligt at ønske tre sammenhængende blå stande, svarende til et samlet areal på 22,5 m2. En kvadratisk stand kan etableres ved at slå flere af de grønne stande sammen, hvor to stande ryg mod ryg udgør et samlet areal på 14 m2.

Hallens temperatur:
Det er uopvarmede gamle produktionshaller, der kan blive rigtig kolde i vinterhalvåret.

Tilmelding og betaling:
I forbindelse med godkendelse af ansøgning, fremsendes et link til brug ved reservation af stand. Ved reservation vil det være muligt at reservere en bestemt stand eller placering i hallen. Her vil strøm og leje af bord ligeledes kunne tilkøbes.
Der opkræves et reservationsgebyr pr. booket stand dette modregnes endelig faktura der fremsendes i september måned.

Normalstand i Hal7 (rød): 1.250,00 kr. (inkl. moms)
Normalstand i Hal9 (blå eller grøn): 2.100,00 kr. (inkl. moms)
Hjørnestand i Hal9 (grøn): 2.500,00 kr. (inkl. moms)
Hjørnestand i Hal9 (blå): 3.000,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand i Hal9 (normal) (2 sammenhængende stande): 3.900,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand i Hal9 (m/ grøn hjørnestand): 4.200,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand i Hal9 (m/ blå hjørnestand): 4.700,00 kr. (inkl. moms)
Triplestand i Hal9 (3 sammenhængende stande): 5.100 kr. (inkl. moms)
Triplestand i Hal9 (m/ grøn hjørnestand): 5.450,00 kr. (inkl. moms)
Triplestand i Hal9 (m/ blå hjørnestand): 5.800,00 kr. (inkl. moms)
Større stande/specialstande efter aftale
Der ydes 20% rabat på standen i weekend 2, hvis samme stand bookes i begge weekender.

Leje af bord (180 x 75 cm): 150 kr. (inkl. moms)
El (220V) 100 kr. (inkl. moms)

Det er muligt at dele en stand, hvor eksempelvis to hobbykreatører står sammen, men halve stande udbydes ikke fra arrangørens side, så minimum er en normalstand, hvor to udstillere selv finder sammen.

HYTTER PÅ SØJLEPLADSEN

I år vil det også være muligt at leje sin egen salgshytte, der vil være placeret på Søjlepladsen udenfor hallen. Hytterne placeres sammen med foodtrucks, og vil skabe en fantastisk julestemning.

PRIS:
Salgshytte i begge weekender: 6.250,00 kr. (inkl. moms)
Ved booking af salgshytte i begge weekender er der ligeledes mulighed for salg i dagene mellem de to weekender.
Det er muligt at dele en hytte, hvor eksempelvis to hobbykreatører står sammen, men halve hytter udbydes ikke fra arrangørens side.

Leje af bord (180 x 75 cm): 150 kr. (inkl. moms)
El (220V) 100 kr. (inkl. moms)

Tilmelding og betaling:
I forbindelse med godkendelse af ansøgning, fremsendes faktura på reservationsgebyr pr. booket stand dette modregnes endelig faktura der fremsendes i september måned.

Arrangør:
Roskildes Julemarked arrangeres af:
PSE Musicon, Rabalderstræde 7,1, 4000 Roskilde

Kontaktinfo:
Email: info@pse-musicon.dk

Peter Wallbohm Olsen – 29368870
Niels Estrup – 23414266